Würtz foran kamp nummer 350 for AaB

19. august 2014 kl. 20:17

Således indgår den hollandske nyerhvervelse fra AZ Alkmaar i truppen, mens kun ti spillere i AaB’s historie siden 1885 har præsteret som Rasmus Würtz at opnå 350 optrædener for Hele Nordjyllands Hold.

cl1AaB-cheftræner Kent Nielsen ser frem til den spændende playoffduel:

- Vi er selvsagt glade for situationen, hvor vi selv kan afgøre, om det skal hedde Champions League eller Europa League. Nu hvor vi er kommet så langt, er der lidt tale om, at vi kan vinde en guldmedalje eller må ”nøjes” med en sølvmedalje, og naturligvis går vi efter at opnå det bedst mulige.

- Før kampene mod Dinamo Zagreb vidste vi ikke helt, hvor vi stod niveaumæssigt, men jeg synes, vi spillede to gode kampe på internationalt niveau og har forhåbninger om, at vi kan gøre det samme igen mod Apoel, siger Kent Nielsen.

- Apoel er et hold vi har stor respekt for. De har et fint kollektiv og arbejder hårdt, ligesom de er velspillende, fysisk stærke og kan lægge et højt pres. Umiddelbart har de ikke samme type individualister som Dinamo Zagreb, men vi er meget bevidste om, at irske Cillian Sheridan og argentinske Thomas de Vincenti er dem, der scorer mange af deres mål, påpeger Kent Nielsen.

- Alt i alt synes jeg, vi er klædt fint på til kampen. Vi har set flere DVD’er og Allan Kuhn (AaB’s assistenttræner, red.) har set dem spille i den cypriotiske Super Cup. Vi mener, vi har en muligheder mod dem, ligesom vi gjorde mod Dinamo Zagreb, og umiddelbart vurderet er det fifty-fifty mellem de to hold, lyder det fra Kent Nielsen, der efter tirsdagens afsluttende træning har udtaget følgende 20 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 6 Donny Gorter, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Viktor Ahlmann, 31 Jakob Blåbjerg og 32 Kasper Pedersen.

AaB’s skadesliste omfatter Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis.

'