Dalsgaard gør comeback for AaB

15. august 2014 kl. 14:16

Selvom esbjergenserne blot har hentet to point i sæsonens første fire kampe, så har AaB-cheftræner Kent Nielsen været imponeret af det spillemæssige niveau:

Kent grøn dragt- Både resultatmæssigt og spillemæssigt var Esbjerg og vi de to bedste hold i foråret, og også i starten af den nye sæson har Esbjerg været et af Superligaens bedst spillende mandskaber.

- Resultaterne har dog endnu ikke været med dem, men vi har enorm respekt for flere facetter af deres spil med høj fart, pres, indbyrdes forståelse samt timing og kvalitet helt i top, siger Kent Nielsen.

- Vi skal derfor lykkes på flere parametre for at få et godt resultat, som vi har behov for. Vi skal have dæmmet op for deres hurtige omstillingsspil, deres indlæg og deres kvikke spil omkring starffesparksfeltet.

- Offensivt skal vi også steppe op med masser af bevægelighed og præcision, og så er det naturligvis vigtigt for os at kunne bringe to notoriske målscorere som Anders K. Jacobsen og Nicklas Helenius i gunstige situationer, påpeger Kent Nielsen, der efter fredagens træning har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 28 Viktor Ahlmann, 30 Andreas Bruhn, 31 Jakob Blåbjerg og 32 Kasper Pedersen.

På skadeslisten har AaB Nicolaj Thomsen, Rasmus Thelander, Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis, mens Søren Frederiksen og Gilli Sørensen nærmer sig en klarmelding, men endnu ikke er kampaktuelle.

Bemærk at der lørdag er kickoff kl. 18.00 – billetter kan i forsalg købes her.

'