Billetsalg til AaB-APOEL FC

12. august 2014 kl. 21:06

Fredag stod det klart at AaB’s næste europæiske hurdle på vejen mod en plads i gruppespillet i verdens fornemmeste klubturnering bliver cypriotiske APOEL FC.

Opgøret spilles onsdag 20. august kl. 20.45 på Nordjyske Arena, der til dagen vil være iklædt UEFA Champions League ”beklædning”, ligesom der før kampen vil være alle de traditionelle ritualer omkring opgør fra UEFA Champions League – herunder fælles indmarch og afspilning af turneringens berømte hymne.

Grundet reduceret kapacitet på Nordjyske Arena vil der i første omgang udelukkende blive solgt billetter til sæsonkortholdere med forkøbsret, samt til medlemmer af AaB Support Club.

Eventuelt resterende billetter vil efterfølgende blive sat til salg. Nærmere information om tidspunktet herfor følger fredag her på aabsport.dk.

Forkøbsret

Alle sæsonkortholdere har forkøbsret til egen plads til denne kamp. For at benytte forkøbsretten skal man logge ind på sin profil på AaB’s webshop og derefter klikke på menupunktet ”Europa Cup – sæsonkort” i menuen til venstre og følge anvisningerne på skærmen.

Har man ikke mulighed for at udnytte sin forkøbsret online kan man henvende sig i receptionen i foyeren på Nordjyske Arena fra kl. 11.00-14.00 onsdag, torsdag og fredag.

BEMÆRK: Forkøbsretten begynder onsdag 13. august kl. 12.00 og udløber fredag 15. august kl. 12.00.

Medlemmer af AaB Support Club har også forkøbsret til billetter til denne kamp. For nærmere information herom henviser vi til fanklubbens website – klik her.

Eventuelt resterende billetter efter forkøbsrettens udløb vil efterfølgende blive sat til alment salg. Nærmere information om tidspunktet herfor følger fredag her på aabsport.dk. 

Priser

Prisen på billetter vil være som til kampe i Superligaen (se her).

Af hensyn til UEFA’s krav om siddepladser vil begge endetribuner på Nordjyske Arena være monteret sæder til dette opgør, hvorfor der på disse sælges et reduceret antal unummererede billetter i forhold til normale Superliga-kampe.

Billetsalg til gæstende fans sker direkte via den gæstende klub.

Ticket sales to the visiting team will only be possible via the visiting club. We kindly ask any visiting fans from APOEL FC to contact their club for more information in this regard.

'