AaB jagter sejr i Silkeborg

29. august 2014 kl. 17:02

Til gengæld sejrede AaB på det silkeborgensiske græstæppe, da man i sidste sæson på vejen mod pokaltitlen vandt 2-0.

Kent grøn dragtAaB’s cheftræner Kent Nielsen udtaler:

- Vi var ærgerlige over, at det ikke lykkedes at kvalificere os til gruppespillet i Champions League, men jeg vil gerne understrege, at vi glæder os meget til udfordringerne i Europa League. Det europæiske fokus har vi imidlertid lagt til side, og vi ser frem til søndagens opgave mod Silkeborg.

- Som nyoprykker har Silkeborg indtil videre haft sine udfordringer, men de har efter min overbevisning meget kvalitet som et boldsikkert mandskab, der kan være svære at pille bolden fra, siger Kent Nielsen.

- Vi er meget opsatte på igen at komme på vindersporet, og forudsætningen for det er først og fremmest at præstere optimalt. Vores presspil skal fungere, og vi skal løbe meget uden bold, ligesom vi skal spille med kvalitet og præcision for at få et brugbart resultat, påpeger Kent Nielsen, der udtager den endelige trup efter morgendagens træningspas.

Truppen vil umiddelbart herefter blive offentliggjort her på aabsport.dk.

Sikkert er det, at AaB må undvære skadede Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis.

'