Reaktioner fra Sportpark Middelmors

12. juli 2014 kl. 20:23

Nicklas Helenius sørgede for AaB’s udligning til 2-2 på straffespark seks minutter før tid:

ajax6- Vi leverer som hold en fin indsats, selvom vi gerne ville have været stærkere med bolden undervejs.

- På omstillingerne var vi til gengæld gode, og vi har de største chancer og skal vinde kampen, konstaterede Nicklas Helenius efterfølgende over for aabsport.dk.

- Personligt var det dejligt at komme i gang, og det er altid rart at score, lød det fra Nicklas Helenius umiddelbart efter slutfløjtet.


Også AaB’s anden tilbagevendte profil, Thomas Enevoldsen, kom på tavlen, da han bragte de danske mestre i front i første halvleg:

ajax3- Det var både godt og skidt i dag, for med vores store chancer skal vi altså vinde kampen.

- Igen var der dog tale om en fin indsats, og for mit eget vedkommende var det vigtigt igen at få kamptræning i benene. Formen er på vej i den rigtige retning, og så må vi se, hvor meget det kan blive til i Superligapremieren næste lørdag mod SønderjyskE, evaluerede Thomas Enevoldsen.


Kent Nielsen glædede sig over endnu en godkendt præstation af AaB:

- Det var en rigtig fin kamp, som i forhold til mødet med Standard Liege i onsdags blev præcis lige så anderledes, som vi havde forudset.

- Selvom Ajax har bolden meget, så holder vi dem nede på få chancer. I første halvleg viser vi god disciplin, mens vi i anden halvleg også bliver bedre med bolden, sagde Kent Nielsen og tilføjede:

- Man kan vel klandre os, at vi ikke er mere effektive, for vi skal helt klart vinde kampen. Omvendt var det glædeligt, at vores trup viser stor bredde i dag.

Med resultatet mod Ajax Amsterdam har AaB spillet uafgjort i sine tre testkampe mod de norske mestre, de belgiske vicemestre og de hollandske mestre.

I morgen rejser truppen hjem til Aalborg, hvor de sidste forberedelser skal gøres inden næste lørdags Superligapremiere i Haderslev.

'