Ramkilde på tavlen for U/17-landsholdet

29. juli 2014 kl. 07:53

Landskampen blev spillet som del af Open Nordic 2014-turneringen i Kolding, og landstræner Jan Michaelsen havde fundet plads til begge de udtagne AaB’ere i startopstillingen.

Danskerne kom i front 1-0 efter få minutters spil, og efter 27 minutters spil fuldførte Marco Ramkilde et flot dansk angreb med sin scoring til 2-0, der også blev kampens facit.

Generelt havde angriberen mange gode aktioner og chancer i kampen, mens klubkollega Alexander Tved måtte lade sig udskifte ved pausen.

Næste opgave for U/17-landsholdet ved Open Nordic 2014 er tirsdag aften mod Færøerne.

(Kilde: dbold.dk)

'