AaB møder Zagreb eller Zalgiris

18. juli 2014 kl. 12:19

Således magede lodtrækningen til tredje kvalifikationsrunde til UEFA Champions League 2014/2015 det således, at AaB skal møde vinderen af opgøret i anden kvalfikationsrunde mellem Dinamo Zagreb fra Kroatien eller Zalgiris Vilnius fra Litauen.

Det første opgør mellem de to hold endte onsdag aften med en 2-0 sejr på hjemmebane til kroaterne, der således må betegnes som favoritter til at blive AaB's modstander.

Dinamo Zagreb er med 15 mesterskaber og 12 pokaltitler det mest vindende hold i kroatisk fodbold. De seneste syv sæsoner har holdet deltaget i gruppespillet i enten UEFA Champions League eller UEFA Europa League/UEFA Cup, hvorfor man har stor international erfaring.

Holdet spiller sine hjemmekampe på Stadion Maksimir i Zagreb, hvor der er plads til godt 38.000 tilskuere.

I de kommende to kvalifikationskampe starter AaB på hjemmebane 29./30. juli, mens returkampen spilles 5./6. august.

Nærmere information om endeligt spilletidspunkt, billetsalg til hjemmekampen, samt forkøbsret til sæsonkortholdere og medlemmer af AaB Support Club, følger her på aabsport.dk mandag.

'