AaB vil slutte med manér

17. maj 2014 kl. 15:44

I søndags sikrede Hele Nordjyllands Hold sig sit fjerde danske mesterskab, og i torsdags blev en formidabel uge fuldbyrdet med pokalfinalesejren mod FC København og dermed AaB’s tredje titel i DBU Pokalen.

Jeppe_FCK1- Vi er bevidste om, at AaB som klub afslutter en fantastisk sæson, konstaterer AaB’s cheftræner Kent Nielsen.

- Med et udsolgt stadion og begge titler i hus er der tale om et ønskescenarie, og vi vil gøre vores bedste for at præstere optimalt som optakt til en kæmpe folkefest i Aalborg.

- Vi vil forsøge at vise os frem fra vores bedste side og er samtidig klar over og har respekt for, at det med nedrykningen som en realitet bliver en tung dag for AGF, siger Kent Nielsen, der har Jeppe Curth og Anders Due med i morgendagens startopstilling.

- At Jeppe Curth og Anders Due er med fra første fløjt i morgen, er en anerkendelse af, at de begge i en årrække haft stor betydning for AaB, fastslår Kent Nielsen, der efter lørdagens træning har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 29 Rolf Toft, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Kenneth Emil Petersen, Rasmus Jönsson og Henrik Dalsgaard er på skadeslisten hos AaB.

Udover de tre point spiller klubberne om 10.000 kr. – sponsoreret af Oddset – som vinderholdet umiddelbart efter slutfløjtet løber ned og overrækker sine supportere. Beløbet er øremærket tifoarbejdet og stemningsskabende aktiviteter.

'