9-1 til AaB på Fjerritslev Stadion

22. maj 2014 kl. 21:43

Knap 1.100 tilskuere var på imponerende vis mødt op for at opleve Hele Nordjyllands Hold denne tidlige sommeraften.

FIF8Allerede i det andet minut så de fremmødte Mathias Wichmann smække bolden op i målhjørnet, og herfra faldt AaB’s ni scoringer i en lind strøm inden for den første time af kampen.

I anden halvleg blev der blandt andre givet spilletid til sportschef Allan Gaarde, ligesom den normale førstekeeper Nicolai Larsen optrådte som angriber.

Fredag formiddag venter sæsonens sidste træningspas, hvorefter Superligatruppen holder ferie indtil 16. juni, hvor forberedelserne til den nye sæson indledes.

Matchfacts – sommerkamp
Han Herred (udvalgt hold)-AaB  1-9  (1-7)
2. min 0-1 Mathias Wichmann, 14. min 0-2 Anders K. Jacobsen, 17. min 0-3 Anders K. Jacobsen, 22. min 0-4 Søren Frederiksen, 30. min 0-5 Søren Frederiksen, 35. min 0-6 Gilli Sørensen, 37. min 1-6 Nikolaj Bilgram, 45. min 1-7 Anders K. Jacobsen, 49. min 1-8 Gilli Sørensen, 53. min 1-9 Viktor Ahlmann.
1.076 tilskuere på Fjerritslev Stadion.

'