AaB populære i Hjallerup

6. april 2014 kl. 16:24

Således havde rigtig mange mennesker valgt at trodse vind og vejr for søndag formiddag at se AaB-truppen træne på banerne hos Hjallerup I.F.

Hjallerup2Også maskotten Theodor deltog og fik i løbet af dagen hilst på rigtig mange børn og barnlige sjæle.

Efter en lille times træning, hvor de mange tilskuere kunne se AaB-spillerne helt tæt på og suge tips, tricks og finter til sig, var det tid til autografer og uddeling af de populære goodiebags med indhold fra AaB’s samarbejdspartnere Spar Nord, Faxe Kondi, McDonald’s og Steff Houlberg.

Her udviste alle de knap 300 fremmødte børn stor tålmodighed i den lange kø for at komme frem og få alle spillernes autografer med hjem på autografkort, samt medbragte trøjer og bolde.

AaB vil gerne takke Hjallerup I.F. for et rigtig flot arrangement, samt takke de mange der mødte frem for at hilse på Hele Nordjyllands Hold.

Forårets sidste klubbesøg i Nordjylland finder sted i Fjerritslev umiddelbart efter afslutningen på Superliga-sæsonen.

'