Vidste du om Slaget om Jylland...

6. marts 2014 kl. 12:31

- at AaB og AGF er de to ældste jyske klubber i Superligaen, og at de spillede deres første DM-opgør for mere end 83 år siden, i august 1930. Totalen står inden søndagens kamp på 123 DM-kampe med 47 sejre til AaB og 48 sejre til AGF.

AaB-AGF8- at den jyske klassiker, eller senest kendt som ”Slaget om Jylland”, spilles for 68. gang i Superligaen. Hvis det lykkes AaB at besejre AGF, vil det være AaB’s sejr nr. 30 over AGF i Superligaen.

- at AaB er uden sejr mod AGF i de seneste seks Superligakampe, hvoraf AaB ikke har formået at score i de tre seneste.

- at AaB’s seneste Superligasejr mod AGF er dateret 24. juli 2011, hvor det på Nordjyske Arena blev 2-1 efter AaB-træffere af Mathias Wichmann og Chris Rolfe.

- at AaB’s seneste Superligasejr i Aarhus er fra 10. april 2010, hvor Lasse Nielsen og Andreas Johansson sørgede for slutcifrene 2-0.

- at AaB til onsdag i sidste uge vandt 4-1 på NRGi Park i kvartfinalen i DBU Pokalen. Her talte et selvmål og scoringer af Nicolaj Thomsen, Kasper Kusk og Patrick Kristensen for AaB.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Mathias Wichmann (1 mål) også Jeppe Curth (6 mål) og Thomas Augustinussen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superliga-kamp mod AGF.

- at hvis AaB ikke holder nullet lørdag, vil det være 17. Superligaudekamp i træk med scoring mod AaB, hvilket er en tangering af Superliga-klubrekorden fra august 2011-august 2012.

- at AaB er uden nederlag i sine seneste otte Superligakampe, hvilket klubben ikke har præsteret bedre siden oktober 2008-april 2009, hvor det blev til 12 Superligakampe i træk uden nederlag.

- at dommer Michael Tykgaard lørdag dømmer sin tiende Superligakamp med deltagelse af AaB. Hidtil er det blot blevet til to AaB-sejre, men ingen af disse har været på udebane.

- at AaB med en sejr lørdag vil passere 1.100 point i Superligaen som den blot tredje klub efter Brøndby I.F. og FC København.

- at AaB er uden sejr i de seneste otte Superligakampe spillet i marts måned, dog er de seneste fire alle endt uafgjort.

- at AaB er ubesejret i de to tidligere Superligakampe spillet den 8. marts (én sejr og én uafgjort).

- at AaB senest var i aktion 8. marts, da FC Nordsjælland i 2010 blev besejret 2-1 på Nordjyske Arena.

- at AaB-målmand Nicolai Larsen kan fejre sin 23-års fødselsdag dagen efter kampen mod AGF.

- at udover de tre point spiller klubberne om 10.000 kr. sponsoreret af Oddset, som vinderholdet umiddelbart efter slutfløjtet løber ned og overrækker sine supportere. Beløbet er øremærket tifo-arbejdet og stemningsskabende aktiviteter til det næste indbyrdes Slag om Jylland.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

'