AaB knuste AGF igen

AaB knuste AGF igen

08. marts 2014 kl. 18:50, af Brian Andersen

AaB viste periodevis høj klasse, da det lørdag for anden gang inden for halvanden uge blev til en tremålssejr i Slaget om Jylland. 
AaB ubesejret i ni Superliga-kampe i træk.

Målscorere for AaB var Rasmus Jönsson, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen og to gange Kasper Kusk, og med sejren cementerede AaB andenpladsen i Superligaen inden næste søndags topbrag på Nordjyske Arena mod førerholdet FC Midtjylland.

Udebane_2013_3I forhold til opgøret for seks dage siden mod FC Vestsjælland havde AaB tre ændringer i startformationen, hvor Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen og Lukas Spalvis afløste Rasmus Würtz, Kasper Pedersen og Søren Frederiksen.

Fra første fløjt så man en meget afventende hjemmehold, der overlod alt initiativ til AaB.

Første farlige forsøg til gæsterne kom i det syvende minut, da dagens mand med anførerbindet Kenneth Emil Petersen fandt Lukas Spalvis, der vendte rundt og fra kanten af straffesparksfeltet afsluttede tørt, men AGF-keeper Emil Ousager fik fistet læderet til hjørnespark.

Værternes første forsøg kom fra Stephan Petersen, inden AaB tog føringen i det 13. minut, hvor Lukas Spalvis stjal bolden fra en uopmærksom Johan Lædre Bjørdal og afleverede til Kasper Kusk, hvis afslutning blev strejfet af en AGF-forsvaren, før bolden havnede i netmaskerne.

Udebane_2013_5Og bare to minutter senere fordoblede AaB føringen, da fine kombinationer havde Kasper Risgård som næstsidste station, inden Rasmus Jönsson scorede med en klinisk afslutning.

Igen var der fantastisk opbakning fra de mange hundrede AaB-supportere, som fra lægterne kunne se Rasmus Jönsson misse en kæmpe mulighed midtvejs i halvlegen.

AaB fortsatte sit høje pres, men sløseri i boldomgangen gav i det 26. minut plads til første AGF-tilbud, som Danny Olsen dog sendte langt forbi målrammen.

I denne fase fortsatte imidlertid med at begå en række unødvendige boldtab, og dette blev starffet efter en halv time, da AaB-målmand Nicolai Larsen halvklarede et hovedstød fra Jesper Lange, hvorefter Danny Olsen sendte kuglen i det tomme mål.

Det virkede unødvendigt at lukke hjemmeholdet ind i kampen, og heldigvis blev det forholdsvist hurtigt 3-1, da Lukas Spalvis fandt Rasmus Jönsson, der lagde læderet til rette for Nicolaj Thomsen, hvis afslutning blev reddet op på overliggeren af Emil Ousager, inden Kasper Kusk kunne skubbe returbolden over mållinien.

Og et minut før pausen blev det endnu bedre for AaB, da Kasper Risgård sparkede læderet i netmaskerne til 4-1 efter endnu en glimrende AaB-sekvens.

Udebane_2013_8Anden halvleg blev ikke overraskende mere rolig fra AaB’s side, men det var allerede tæt på scoring efter 50 minutter, da Kasper Kusk sendte Nicolaj Thomsen alene igennem, men AaB’eren blev stoppet af Johan Lædre Bjørdal, hvilket dommer Michael Tykgaard lidt uforståeligt vurderede til at foregå på lovlig vis.

Et hjørnespark til AaB gav på mærkværdig vis i det 55. minut plads til et kontraløb til en fri Osama Akharraz, hvis afslutning fra en spids vinkel dog ikke voldte Nicolai Larsen problemer.

Nicolai Larsen var også på plads over for en afslutning fra Stephan Petersen, mens Rasmus Jönsson øjeblikket efter i den modsatte ende serverede bolden for Kasper Kusk, hvis forsøg ramte en AGF-forsvarer.

Efter 61 minutter plukkede en velspillende Lukas Spalvis læderet fra Kasper Povlsen, men AaB’s litauiske angriber mistede et skridt, da han ellers havde frit løb mod mål.

Udebane_2013_7Det blev i stedet 5-1 fire minutter senere, da et smukt AaB-angreb gav plads til Henrik Dalsgaard i højre side af feltet, hvorfra bolden blev afleveret på tværs til Nicolaj Thomsen, som efter en god dribling hamrede kuglen utageligt op i nettaget.

Med 20 minutter igen sløsede Kasper Kusk og Rasmus Jönsson et godt tilbud væk, og det blev endnu værre, da Rasmus Thelander efter 73 minutter undervurderede situationen over for Jesper Lange, der vristede sig fri og afleverede på tværs til Danny Olsen, der skrabede bolden over stregen.

I tillægstiden misbrugte Rasmus Jönsson en kæmpe mulighed efter oplæg fra Thomas Augustinussen, mens Jesper Lange var tæt på yderligere reducering, da han krøllede bolden på den ene opstander.

Det blev dog ved de overbevisende 5-2 cifre, hvorfor AaB-spillerne kunne løbe ned og overrække de 10.000 kr. udloddet af Oddset til det vindende holds supportere.

Næste opgave er som bekendt topkampen næste søndag på Nordjyske Arena mod FC Midtjylland. Køb i forsalg din billet til den spændende duel her.

Matchfacts – Superligaen, 21. spillerunde – Slaget om Jylland #124
AGF-AaB  2-5 (1-4)
13. min 0-1 Kasper Kusk, 15. min 0-2 Rasmus Jönsson, 30. min 1-2 Danny Olsen, 37. min 1-3 Kasper Kusk, 65. min 1-5 Nicolaj Thomsen, 73. min 2-5 Danny Olsen.
Advarsler AGF: Ingen.
Advarsler AaB: Ingen.
6.570 tilskuere på NRGi Park.

AGF (4-1-4-1): Emil Ousager, Alexander Juel Andersen, Johan Lædre Bjørdal, Arthur Sorin, Mikkel Kirkeskov, Kasper Povlsen, Stephan Petersen (69: David Devdariani), Danny Olsen, Casper Sloth (69: Hjalte Nørregaard), Osama Akharraz (80: Jens Jønsson), Jesper Lange.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Jakob Ahlmann, Kasper Kusk (84: Mathias Wichmann), Patrick Kristensen (67: Thomas Augustinussen), Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen, Rasmus Jönsson, Lukas Spalvis (77: Rolf Toft).

Dommer: Michael Tykgaard.

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere