Sidste træning i Alvor

11. februar 2014 kl. 14:19

Det timelange træningspas bar for reservernes vedkommende præg af restitution og kampevaluering, mens de sandsynligere startere til morgendagens testkamp mod Benfica B primært øvede dødbolde.

Kent4- Ikke mindst i slutningen af en træningslejr er hvile og restitution særdeles vigtigt. For dem der skal spille i morgen, har vi forsøgt at få noget friskhed ind i kroppen, så vi er klar til at levere tæt på Superliga-niveau i morgen, fortalte cheftræner Kent Nielsen efter træningen til aabsport.dk.

- Nu skal spillerne spise frokost og hvile, inden vi kører til Lissabon og bliver indkvarteret. Og så holder vi taktikmøde i aften efter aftensmaden, konstaterede Kent Nielsen.

AaB’s testkamp i morgen mod Benfica B afvikles på storklubbens træningsanlæg kl. 11.00 lokal tid – 12.00 dansk tid.

'