Gilli Sørensen udtaget til Færøernes A-landshold

6. februar 2014 kl. 19:54

AaB’s offensive tilgang Gilli Sørensen har endnu sin debut til gode på det færøske landshold, men han er nu blevet udtaget til et træningsophold i spanske La Cala Mijas i perioden 26. februar-6. marts.

træning5- Det er super godt og noget, jeg er meget glad for, sagde 21-årige Gilli Sørensen til aabsport.dk umiddelbart efter, at sportschef Allan Gaarde havde overbragt ham nyheden på træningsbanen i Portugal.

- Mit skifte til AaB har helt klart betydet meget i den sammenhæng, og jeg er generelt tilfreds med at være faldet godt til, tilføjede Gilli Sørensen.

Det er endnu uvist, hvor meget af træningsopholdet med Færøerne, som Gilli Sørensen kan deltage i, da det kolliderer med AaB’s kvartfinale i DBU Pokalen mod AGF 26. februar og Superliga-opgøret på Nordjyske Arena mod FC Vestsjælland 2. marts.

'