AaB på plads på Penina

4. februar 2014 kl. 22:29

Delegationen fra det nordjyske havde tidligt i morges afgang fra Aalborg Lufthavn, hvor kursen i første omgang blev sat mod Amsterdam.

Penina1Herfra fløj AaB videre til Lissabon, hvorfra Superliga-truppen blev transporteret til endestationen i det sydlige Portugal.

AaB opholder sig på Le Meredien Penina Golf & Resort indtil den kommende tirsdag, hvor der returneres til hovedstaden i et par dage for blandt andet at spille testkamp mod storklubben Benficas næstbedste mandskab.

Efter ankomsten til hotellet er aftenmåltidet blevet indtaget, hvorefter spillere, trænere og ledere har søgt mod deres respektive værelser efter en lang dag.

Fra i morgen venter to daglige træningspas kl. 10.30 og kl. 16.30 lokal tid svarende til henholdsvis kl. 11.30 og kl. 17.30 dansk tid.

'