AaB møder Belenenses i Portugal

10. januar 2014 kl. 13:36

Således er den ene af AaB's to testkampe under træningslejren i Portugal nu fastlagt, i det cheftræner Kent Nielsens tropper onsdag den 12. februar møder C.F. Belenenses i en testkamp i Lissabon.

Estadio _do _Restelo _BelemC.F. Belenenses spiller til dagligt i den portugisiske Primeira Liga, hvortil man i sommers rykkede op og i indeværende sæson er placeret som nummer 13 af 16 hold med foreløbig 12 point i 14 kampe.

Holdet har hjemmebane på Estádio do Restelo, hvor der er plads til 25.000 tilskuere.

AaB’s samlede opstartsprogram er som følger:

Mandag 6. januar kl. 10.15 – Træningsstart

Fredag 24. januar kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

Søndag 26. januar kl. 14.00 – AaB-Vejle Boldklub

Fredag 31. januar kl. 12.00 – Viborg F.F.-AaB

Tirsdag 4. februar-torsdag 13. februar – Træningslejr i Portugal inklusive to testkampe, hvoraf den første endnu ikke er fastlagt, mens anden kamp spilles 12. februar mod C.F. Belenenses i Lissabon.

Lørdag 15. februar kl. 13.30 – IFK Göteborg-AaB

Søndag 23. februar kl. 19.00 – Superligaen, 19. spillerunde, Brøndby I.F.-AaB

Onsdag 26. februar kl. 17.45 - Kvartfinalen i DBU Pokalen, Pokalslaget om Jylland AGF-AaB 


'