Velbesøgt pressemøde i Aarhus

3. december 2013 kl. 20:18

Således var der inviteret til fælles åbent pressemøde i centrum af Aarhus forud for Pokalslaget om Jylland mod AGF torsdag aften.

Pressemode _SOJ04Her var de to holds cheftrænere, Peter Sørensen og Kent Nielsen, samt spillerne Casper Sloth og Henrik Dalsgaard alle på scenen for at varme op til torsdagens dyst om en plads i semifinalen i DBU Pokalen.

Udover sejren og avancement til semifinalerne venter også en check på 20.000 kroner til det vindende holds officielle fanklub, penge der er sponseret af Oddset og som er øremærket tifo- og stemningsskabende aktiviteter til det næste indbyrdes opgør, der spilles i Superligaen i marts måned i Aarhus.

Der blev fra begge lejre svaret på spørgsmål om forventningerne til torsdagens dyst og om oplevelserne med pokalfodbold generelt, inden der blev afsluttet med en quiz mellem de to holds repræsentanter.

Her trak værterne fra AGF det længste strå, men heldigvis skal torsdagens dyst afgøres på fodboldbanen og ikke på paratviden.

Følg med her på aabsport.dk i de kommende dage, hvor vi varmer op til Pokalslaget om Jylland.

'