Pokalslaget om Jylland udsat

5. december 2013 kl. 09:24

På baggrund af de aktuelle vejrvarsler er vurderingen, at færdsel i området omkring Marselis-skoven og ophold i selve NRGi Park kombineret med de logistiske udfordringer, der i det hele taget er forbundet med at komme til kampen, udgør en så stor sikkerhedsmæssig risiko for alle interessenter heriblandt tilskuerne, at det er uansvarligt at afvikle pokalopgøret.

Generelt-ny-17En ny spilledato for kampen vil blive meddelt snarest muligt. Billetter til den nu udsatte kamp vil også være gyldige på den nye spilledato. Det er også muligt at få billetter refunderet. Ønsker man sin billet refunderet, bedes man kontakte det billetudsalgssted, hvor købet er gjort, eller når det drejer sig om online-køb, sende en mail til NRGi Park & Arenas billetafdeling på billet@parkarena.dk. I mailen skal transaktionsnummeret stå anført.

AaB’s næste opgave er dermed mandag aftens Superliga-opgør på Nordjyske Arena mod Viborg F.F.

'