AaB kan tangere klubrekord

8. december 2013 kl. 14:31

Ligeledes vil en sejr betyde, at AaB kan overvintre på Superligaens andenplads.

VFF10Cheftræner Kent Nielsen har dog stor respekt for Viborg F.F.’s oprykkere, som har imponeret i dette efterår:

- Vi har dyb respekt for Viborg, som er et hold under udvikling. I starten af sæsonen levede man primært på omstillinger og dygtighed ved standard-situationer, men efterhånden er Viborg også blevet bedre rent spillemæssigt.

- I Thomas Dalgaard råder Viborg indiskutabelt over Superligaens farligste angriber indtil videre i denne sæson, hvor Dalgaard har imponeret ved at score mange forskellige typer mål. Samtidig kompletterer Kevin Mensah fint Thomas Dalgaard, hvilket blandt andet betyder, at vi skal være hurtigt reagerende ved boldtab, påpeger Kent Nielsen.

- For vores vedkommende er fokus ellers rettet mod at bringe masser af energi, aggressivitet og højt tempo ind i kampen, og lykkes vi med det, så vil vi også være godt på vej mod et brugbart resultat. Vi skal spillemæssigt ramme vores topniveau for at kunne skabe chancer mod et velorganiseret Viborg-hold, og forhåbentlig kan opbakningen fra et fyldt Nordjyske Arena bidrage til, at vi får sluttet 2013 af med manér, siger Kent Nielsen, der fra en skadesfri trup har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 11 Rasmus Jönsson, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander og 33 Lukas Spalvis.

Som tak til nordjyderne for opbakningen til Hele Nordjyllands Hold har AaB’s hovedsponsor Spar Nord valgt at købe og uddele 5.000 billetter til årets sidste Superliga-kamp på Nordjyske Arena, og søndag eftermiddag er status, at der er flere end 12.000 billetter ude til mandag aftens vigtige opgør.

Du kan stadig nå i forsalg at købe din billet her.

'