AaB kan møde AC Horsens eller Vejle Boldklub i pokalsemifinalerne

12. december 2013 kl. 12:22

Kvartfinalen og Pokalslaget om Jylland er endnu ikke blevet programsat, men alligevel er der i dag foretaget lodtrækning til semifinalerne.

ACH2Her kan AaB’s modstander blive enten AC Horsens eller Vejle Boldklub på udebane 26. eller 27. marts, mens der i givet fald vil være returkamp på Nordjyske Arena 9. eller 10. april.

En spilledato for den udsatte kvartfinale mod AGF forventes fastlagt inden jul.

AaB har vundet DBU Pokalen to gange (1970 og 1966), men har tabt finalen hele otte gange (2009, 2004, 2000, 1999, 1993, 1991, 1987 og 1967).

FC København og FC Nordsjælland mødes ligeledes over to kampe i den anden semifinale-duel.

'