Spalvis og Hansson udtaget til U/21-landskampe
4. november 2013 kl. 13:33
For Lukas Spalvis og Litauens vedkommende gælder det EM-kvalifikationskampen 19. november på udebane mod Moldova, mens det ligeledes i en EM-kvalifikationskamp for Hallur Hansson og Færøerne drejer sig om en udekamp mod Irland 15. november.
Hallur Hansson har tidligere repræsenteret den færøske A-landshold 11 gange, men denne gang skal AaB's midtbanespiller altså i aktion for U/21-landsholdet.