Ahlmann imponeret af Viborg F.F.

3. oktober 2013 kl. 07:20

De viborgensiske oprykkere er efter ti spillerunder placeret på Superligaens tredjeplads og er ligeledes rækkens tredjebedste udehold.

FCM09- Tabellen viser, at vi skal op mod Danmarks i øjeblikket tredjebedste fodboldhold, så der venter os en stor opgave, påpeger 22-årige Ahlmann over for aabsport.dk.

- I Viborgs to seneste udekampe har de holdt nullet mod FC Midtjylland og vundet i Aarhus mod AGF. De har altid en solid defensiv organisation og fremme er især Thomas Dalgaard jo en målfarlig mand, konstaterer Jakob Ahlmann, der i søndags kun var en refleksredning af AGF-keeper Steffen Rasmussen fra at score sit første mål for AaB.

- Det havde selvfølgelig været fedt at komme på tavlen, men måske målet i stedet kommer allerede på søndag. Der venter os en større udfordring, end omgivelserne måske umiddelbart regner med, men vi både tror og håber på, at vi med hårdt arbejde og en koncentreret præstation også oveni har de spillemæssige redskaber til at gøre ondt på Viborg.

- I hvert fald vil vi gøre alt for at sikre tre vigtige point, og forhåbentlig vil vores fantastiske supportere med den sædvanlige flotte opbakning hjælpe os på vej, lyder appellen fra den teknisk stærke venstreforsvarer.

AaB har ikke tabt på Nordjyske Arena i ni Superliga-kampe i træk eller siden 4. april, og du kan i forsalg sikre din billet til søndagens spændende opgør med kickoff kl. 15.00 her.

'