Kent Nielsen forventer svær kamp i Herfølge

23. september 2013 kl. 14:24

AaB avancerede til den forestående 3. runde i DBU Pokalen med en 2-0 sejr på udebane mod Silkeborg I.F., mens HB Køge kvalificerede sig via en 3-1 gevinst hos Ledøje-Smørum.

Kent_Aalestrup1AaB’s cheftræner Kent Nielsen forventer en vanskelig opgave i Herfølge:

- HB Køge har fået samlet et slagkraftigt hold med et fint kuld af unge spillere, så der venter os en god udfordring i morgen aften.

- Holdet har en god balance med fysik og hurtige spillere som Jeppe Kjær og Anders Kaagh, så for vores vedkommende handler det om at præstere optimalt, hvis vi skal videre til næste runde, hvilket naturligvis er målsætningen, understreger Kent Nielsen.

- I forhold til vores opgør i fredags i Randers vil der være ændringer i startopstillingen, men vi har troen på, at vores trup har den nødvendige bredde og kvalitet til at opfylde vores eget krav om at gå videre, siger Kent Nielsen, der efter mandagens træning har udtaget følgende 18 navne: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 9 Thomas Augustinussen, 11 Rasmus Jönsson, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 28 Hallur Hansson, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Rasmus Würtz og Jakob Ahlmann er ude med småskader.

'