AaB sejrede i Viborg

2. september 2013 kl. 17:33

Således fik den svenske angriber sin første kamp i AaB-trøjen, og på fredag venter endnu en af slagsen, når FC Midtjylland er modstanderen i samme turnering.

Rasmus Jönsson1Dagens opgør blev aldrig særligt velspillet, men muligheder var der flere af – nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to mandskaber.

AaB-keeper Carsten Christensen leverede således en god redning i det ottende minut, mens Andreas Bruhn tre minutter senere sendte AaB’s første chance over mål.

Et glimrende langskud fra værterne traf i det 13. minut overkanten af overliggeren, mens Andreas Bruhn få øjeblikke senere fik et nyt godt tilbud – denne gang serveret med et fladt indlæg fra højre fra Henrik Dalsgaard.

Efter 19 minutter leverede Carsten Christensen en ny god redning, da han slog læderet ud på stolpen, og fem minutter senere viste Rasmus Jönsson for første gang kvalitet, da han var nærgående på et direkte frispark, hvor bolden havnede i sidenettet.

Ti minutter senere så man Rasmus Jönssons bedste aktion i dysten, da han med en god vending bragte sig på skudhold, men afslutningen gik lige på hjemmeholdets målmand.

Viborg F.F. ramte i det 36. minut for tredje gang træværket, da et fremragende langskud blev hamret højt på den fjerneste opstander.

I anden halvleg formåede AaB til gengæld at holde værterne fuldstændig fra muligheder, hvorimod Jeppe Curth var nærgående efter en times spil.

Godt midtvejs i halvlegen bragte AaB sig i front, da Thomas Augustinussen med en kølig inderside udnyttede fortrinligt forarbejde fra Frederik Børsting og Søren Frederiksen.

Sidstnævnte cementerede gevinsten i næstsidste minut, da han opsnappede en svag tilbagelægning og afdriblede målmanden, inden læderet blev sendt i det tomme mål.

Som nævnt er næste opgave for AaB hjemmekampen på fredag mod FC Midtjylland.

Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje Nord, 3. spillerunde
Viborg F.F.-AaB  0-2 (0-0)
68. min 0-1 Thomas Augustinussen, 89. min 0-2 Søren Frederiksen.

'