AaB og AGF holdt åbent pressemøde

26. september 2013 kl. 19:17

Her stod cheftrænerne Kent Nielsen og Peter Sørensen, samt de to holds anførere Thomas Augustinussen og Steffen Rasmussen, hvorfra de fortalte om om deres forventninger til Slaget om Jylland, men også om historien mellem de to hold.

SOJ_pressemode _v 12Således mente begge holds repræsentanter skråsikkert, at de tager sejren hjem på søndag på Nordjyske Arena, hvor der udover tre point også er en fornem check på 10.000 kroner fra Oddset på spil til det vindende holds fanklub.

De fire hovedpersoner fik også testet deres viden om de to holds indbyrdes historie.

Her kom det blandt andet frem at AGF vandt den første officielle kamp mellem de to hold i 1930 med cifrene 8-1, mens AaB til gengæld sejrede i det efterfølgende opgør med hele 9-4.

Ingen af deltagerne turde dog garantere lige så mange mål søndag, men der var enighed om at der er tale om et rival-opgør med en lang og vigtig historie bag sig, og hvor både ære og håneret står på spil, både for aktørerne på og udenfor banen, hvor der helt sikkert venter en festlig og stemningsrig kulisse søndag eftermiddag.

Der er for alvor lagt op til Slaget om Jylland.

Køb dine billetter til kampen via linket herunder.

kobilletternu2

'