Spalvis kan få AaB-debut

25. august 2013 kl. 13:56

Duellen mod rivalerne og det øjeblikkelige tophold fra FC Midtjylland afvikles på Nordjyske Arena, hvor AaB ikke har tabt sine seneste seks Superliga-kampe eller siden 4. april.

SVVg-AaB1Cheftræner Kent Nielsen spår en underholdende kamp:

- FC Midtjylland har været dygtige til at udnytte momentum, og med masser af energi og tro på egne evner har man formået at få marginalerne til at gå sin vej.

- Samtidig har FC Midtjylland lukreret af at kunne stille med stort set samme opstilling hver gang, ligesom ”Duncan” (Morten Rasmussen, red.) med sine fem mål for alvor har vist tænder, siger Kent Nielsen om den tidligere AaB-angriber og tilføjer:

- For os handler det om at præstere og levere på samme spillemæssige niveau som i vores seneste kamp mod FC Nordsjælland, så vi med masser af bevægelighed og hurtigt spil kan kombinere udenom FC Midtjyllands fysik.

- Vi har stor tro på, at vi kan blive de første i denne sæson, der tager point fra FC Midtjylland, og forhåbentlig kan den sædvanlige flotte opbakning fra lægterne på Nordjyske Arena hjælpe os på vej, lyder det fra Kent Nielsen, der efter søndagens træningspas har udtaget følgende 18 navne: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Skadeslisten omfatter Jeppe Curth og Kenneth Emil Petersen, mens Rasmus Jönsson er spilleklar, men endnu ikke kampklar.

Køb i forsalg din billet her.

'