AaB klar til tredje step

31. august 2013 kl. 12:09

Ligeledes har AaB ikke tabt til Brøndby I.F. i de seneste syv indbyrdes Superliga-møder eller siden november 2010.

Rasmus Thelander1AaB-cheftræner Kent Nielsen forventer en underholdende kamp:

- Ligesom mod FCM i mandags kan der sagtens blive tale om et hidsigt og intenst opgør. Brøndby har inden for det seneste halve år fået samlet et slagkraftigt hold med mange prominente navne, og særligt Thomas Kahlenberg og Quincy Antipas skal vi have dæmmet op for.

- Brøndby har i denne sæson fortjent flere point, end de indtil videre har opnået, men kan vi lykkes med vores spil, så har vi en stor tro på, at det ikke bliver i morgen aften, at de får deres første sejr, siger Kent Nielsen.

- I Silkeborg fik vi understreget vores styrke og bredde i truppen, hvilket vil komme os til gode senere i sæsonen. Vi skal fortsætte med at arbejde hårdt og være præcise og bevægelige og spille hurtigt, for så får de fleste hold vanskeligt ved at håndtere os, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne: 

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lasse Nielsen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 18 Anders K. Jacobsen, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 30 Andreas Bruhn, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Hallur Hansson har karantæne, mens resten af AaB-truppen er skadesfri.

Flere end 7.700 billetter er allerede ude - køb i forsalg din billet her.

'