Due fortsætter i AaB

13. juni 2013 kl. 10:38

Anders Due skiftede til AaB fra hollandske Vitesse Arnhem i 2008, og AaB-direktør Lynge Jakobsen glæder sig over forlængelsen.

Due1- Vi ved, hvad Anders Due står for, og sammenholdt med vores strategi om at udvikle og give spilletid til en masse unge talenter er det naturligvis vigtigt, at vi fastholder en rutineret stamme på holdet.

- Derfor er det også glædeligt, vi er nået til enighed med Anders, konstaterer Lynge Jakobsen.

For Anders Due har AaB hele tiden været førstevalg:

- Forhandlingerne har varet et stykke tid, og selvom vi længe har været tæt på hinanden, så er det dejligt nu også at være nået til enighed.

- AaB og Aalborg har for mig hele tiden været førsteprioritet, for jeg befinder mig rigtig godt i både byen og i klubben, hvor potentialet og perspektiverne for fremtiden er store, lyder det fra Anders Due.      

Anders Due er foreløbig noteret for 162 officielle kampe og 17 scoringer for Hele Nordjyllands Hold.

'