Kusk og Helenius landsholdsudtaget

17. maj 2013 kl. 14:27

Kusk-ny-2Således blev de to AaB-spillere fredag eftermiddag udtaget til det danske A-landsholds bruttotrup på 28 spillere, der skal dyste mod Georgien på Nordjyske Arena den 5. juni i en venskabskamp, samt den 11. juni i Parken i VM-kvalifikationskampen mod Armenien.

Truppen reduceres efter mandagens spillerunde i Superligaen til 22-23 mand, hvorefter størstedelen af spillerne i den endelige landsholdstrup vil blive samlet til træninger onsdag den 29., torsdag den 30. og fredag den 31. maj i Københavnsområdet.

Den samlede trup møder ind i træningslejren på Hotel Marienlyst i Helsingør sent søndag den 2. juni, og gennemfører to træninger mandag på Helsingør Stadion.

Tirsdag rejser truppen til Aalborg, hvor der gennemføres åben træning med gratis adgang på Nordjyske Arena klokken 17.00 forud for landskampen mod Georgien Grundlovsdag onsdag den 5. juni klokken 20.15.

Landsholdet overnatter i Aalborg, hvor der er træning igen torsdag den 6. juni klokken 10.30, hvorefter truppen først samles igen senere samme aften på Hotel Marienlyst i Helsingør.

Kasper Kusk er foreløbig noteret for ni ungdomslandskampe for Danmark, mens Nicklas Helenius har spillet to A-landskampe

'