Augo klar til jysk klassiker

15. maj 2013 kl. 13:37

Spændingen er intakt inden sæsonens sidste to spillerunder i Superligaen, hvor AaB har to point op til Randers FC’s bronzeplads og to point ned til Esbjerg på femtepladsen.

Kent-ny-3- Vi er bevidste om, at det er nu, tingene bliver afgjort, konstaterer AaB’s cheftræner Kent Nielsen.

- Vores slutplacering ligger i egne hænder, og vi er klar over, at to gode resultater er påkrævet. Vores fokus er således rettet mod AGF, som i weekenden fik den sejr, de havde behov for mod ellers formstærke SønderjyskE.

- Forventningen er, at vi kommer til at møde et energisk, velorganiseret og fysisk spillende AGF-hold, hvilket vi skal være dygtige til at finde modtræk over for via hurtigt og kvalificeret spil, når vi er i boldbesiddelse, siger Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Lasse Nielsen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 17 Kasper Kusk, 19 Søren Frederiksen, 20 Henrik Dalsgaard, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Rasmus Thelander, 28 Hallur Hansson, 29 Rolf Toft, 30 Kayke og 32 Kasper Pedersen.

Jakob Ahlmann er skadet, mens Kenneth Emil Petersen har karantæne.

'