AaB-FCK kampinformation

13. september 2014 kl. 08:19

Kampinfo

Spillerunde: 7
Spilledato: lørdag 13. september 2014
Kick-off: kl. 20:35
Dørene åbner: 19.05
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen

Billetter

Du kan købe din billet online her på aabsport.dk, eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen, som alle åbner halvanden time før kampstart. 

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billet-relaterede problemer kan du på kampdagen henvende dig i receptionen i foyeren og få hjælp fra en time før kampstart.

Bemærk at alle print-selv-billetter skal printes på papir - det er ikke muligt at scanne billetter direkte fra skærmen på smartphones eller tablets.

På grund af stor interesse for kampen opfordrer AaB til at man køber billetten i forsalg.

OBS: Da der forventes et stort antal gæstende fans fra FC København vil det ikke være muligt at benytte indgang 5 på Weber Tribunen, ligesom det ikke vil være muligt at passere rundt om 3F Tribunen til Weber Tribunen, da denne vil være afspærret. Ligeledes vil adgang via stien fra Kastetvej langs Aalborg Tennisklubs baner heller ikke være mulig. Dette er gældende før, under og efter kampen.

Billetkoder fra aktionærer og sæsonkortholdere

Er du aktionær og/eller sæsonkortholder med billetkoder skal det oplyses, at disse IKKE kan benyttes til kampe mod FC København og Brøndby I.F.

Adgang til F.C. Københavns fan-afsnit

Hvis du ønsker at købe adgang til det afsnit, der er tildelt F.C. København, skal du være
medlem af F.C. Københavns udebaneklub, FCK AWAY.

Hvis du endnu ikke er medlem af FCK AWAY skal du tilmelde dig på www.fckaway.dk i god tid før
kampen. For at opnå adgang til FCK-afsnittet, er det derfor ikke nok, at have en billet til
dette område.

Er du ikke medlem af FCK AWAY vil du blive afvist ved indgangen og der oprettes
ikke nye medlemmer på kampdagen. 

Studierabat

Er du studerende med et gyldigt studiekort kan du få studierabat på din billet til kampen. Læs mere om dette her.

Twitter

Det officielle hashtag for lørdagens kamp er #AABFCK - følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter før, under og efter kampen.

Nordjyllands Politi tweeter før, under og efter kampen informationer til tilskuere og fans - følg dem på@njylpoliti

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Nordjyske Arena åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig halvanden time før kampstart. I størstedelen af boderne inde på Nordjyske Arena kan der anvendes dankort.

Udenfor Weber Tribunen kan du allerede fra 1½ time før kampstart benytte vores mobile salgsbod. Her kan du også betale med dankort. 

Som sædvanlig kan du også denne dag købe fem fadøl for kun 175 kroner.

I Oddsets bod i det nord-vestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også halvanden time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 12 eller du kan tage rute 13 – stoppested Schleppegrellsgade. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Du kan også tage rute 16 – stoppested Anneberghus. Herfra er der 2 min. gang til Nordjyske Arena.

Ankommer du med tog, så stå af ved Aalborg Vestby-stationen. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena. Se køreplaner på denne side.

Parkering

På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Nordjyske Arena:

Parkering vestbyen
(Klik på billedet for at hente en større udgave i PDF-format) 

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-Hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der 5 min. gang til Nordjyske Arena.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. Såfremt pladserne hér er udsolgte, har kørestolsbrugere yderligere pladser på græsset foran A. Enggaard-tribunen.

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes hos AaB’s administration på Hornevej, eller i billethusene på Nordjyske Arena på kampdagen. Vær opmærksom på, at kørestolsbilletterne ikke kan købes online.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp! 

'