AaB henter Søren Frederiksen i FCK

AaB henter Søren Frederiksen i FCK

31. januar 2013 kl. 09:25, af Brian Andersen

AaB har indgået en to-årig aftale med offensiv-spilleren Søren Frederiksen fra FC København.

Efter sit gennembrud hos SønderjyskE blev Søren Frederiksen i efteråret 2010 købt af FC København, men en korsbåndsskade bremsede i 2011 spillerens umiddelbare udvikling.

Frederiksen2Søren Frederiksen har spillet otte U/21-landskampe og AaB-direktør Lynge Jakobsen glæder sig over tilgangen:

- Søren Frederiksen er en spiller, hvis udvikling vi tidligere har bemærket hos SønderjyskE, og man kan sige, at der jo var en årsag til, at FCK købte ham.

- Vi får tilgang af en ung, talentfuld og ikke mindst sulten spiller, og både Søren og vi har en tro på, at han kan få forløst sit potentiale i AaB, siger Lynge Jakobsen. 

23-årige Søren Frederiksen håber, at karrieren kan kickstartes i AaB:

- For holdet gælder det om at forsøge at fastholde den spændende placering i toppen, og mit eget mål er at komme til at bidrage så meget som muligt.

- AaB har et godt hold, og jeg tror, spillestilen passer mig, så derfor var jeg med det samme interesseret, da AaB viste sig som en mulighed. Jeg glæder mig til at komme i gang, fastslår Søren Frederiksen.

Søren Frederiksen får trøje nummer 19 i AaB og træner allerede her i formiddag med Superliga-truppen for første gang.

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere