AaB komfortabelt videre i DBU Pokalen

12. september 2012 kl. 19:07

Dermed hentede AaB den femte turneringssejr på stribe, og foran et rekordpublikum på 823 tilskuere på Vejlby Stadion var der aldrig tvivl om udfaldet

Helenius-ny-1I forhold til AaB’s seneste kamp mod SønderjyskE 31. august havde cheftræner Kent Nielsen valgt fire ændringer i startformationen, hvor Carsten Christensen, Rasmus Thelander, Rasmus Würtz og Anders Due afløste Nicolai Larsen, Lasse Nielsen, Thomas Augustinussen og Kasper Kusk.

Fra første fløjt så man et fokuseret AaB-mandskab mod et ganske velorganiseret hjemmehold, som dog kun offensivt formåede at true en enkelt gang i det 14. minut, hvor Patrick Kristensen i sidste øjeblik fik sendt læderet til hjørnespark.

Fire minutter senere kom AaB’s første mulighed, da en stærk Rasmus Thelanders hovedstød efter en hjørnesparksbold fra Mathias Wichmann blev afværget på selve mållinien.

Efter 24 minutter stod Anders Due for et fint forarbejde til Nicklas Helenius, der i fri position headede lige på Skovbakken-keeper Thorsten Marx.

En på ny velspillende Patrick Kristensen måtte i det 28. minut ligeledes se Thorsten Marx stå i vejen på en flugter.

Due-ny-1Tre minutter senere kom i stedet føringsmålet, da Rasmus Würtz frispillede Jeppe Curth, der fra en spids vinkel i højre side rundede Skovbakken-målmanden, inden kugleb blev sendt på tværs til en blank Nicklas Helenius, som uproblematisk kunne sætter indersiden på fra få meter.

I fortsættelsen havde både Henrik Dalsgaard og Rasmus Würtz udmærkede forsøg fra distancen, mens Jakob Ahlmann to minutter før pausen sendte Jeppe Curth alene igennem, men Thorsten Marx fik afværget den store mulighed.

I stedet fordoblede AaB føringen i første halvlegs tillægstid, da hjørnesparket fra Anders Due flot blev flugtet utageligt og højt i netmaskerne af Kenneth Emil Petersen.

I anden halvleg blev AaB-dominansen bare mere og mere udtalt, og både Patrick Kristensen og Jeppe Curth var nærgående, inden sidstnævnte energisk stod for oplægget til Anders Due, som i det 58. minut via en Skovbakken-fod kunne score til 3-0.

Efterfølgende var der gode tilbud til Nicklas Helenius, Jeppe Curth, Henrik Dalsgaard og indskiftede Kayke, mens der snildt kunne være dømt straffespark til Jakob Ahlmann seks minutter før tid.

Med fornem opbakning fra lægterne leverede AaB imidlertid en ny stærk præstation, som sikrede stensikkert avancement.   

Der er lodtrækning til 3. runde på fredag, mens AaB’s næste udfordring venter søndag, når Randers FC gæster Nordjyske Arena. Køb i forsalg din billet til weekendens Superliga-brag her.

Matchfacts – DBU Pokalen, 2. runde
Skovbakken I.K.-AaB  0-3 (0-2)
31. min 0-1 Nicklas Helenius, 45. min 0-2 Kenneth Emil Petersen, 58. min 0-3 Anders Due.
Advarsler Skovbakken I.K.: Ingen.
Advarsler AaB: Ingen.
823 tilskuere på Vejlby Stadion.

Skovbakken I.K. (5-3-2): Thorsten Marx, Lasse Nørdam (75: Michele Demontis), Joran Blaue, Søren Lynge, Roi Danielson, Anders Schultz, Anders Daubjerg, Rasmus Breiner (70: Nicklas Jensen), Kristoffer Bødker, Jakob Rittig (46: Nicki Steffensen), Kenneth Hvilsom.

AaB (4-4-2): Carsten Christensen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Jakob Ahlmann, Mathias Wichmann (78: Nicolaj Thomsen), Rasmus Würtz (69: Hallur Hansson), Patrick Kristensen, Anders Due, Jeppe Curth, Nicklas Helenius (77: Kayke).

Dommer: Jakob Kehlet.

'