AaB sælger Lucas Andersen til Ajax

AaB sælger Lucas Andersen til Ajax

31. august 2012 kl. 18:00, af Brian Andersen

Det 17-årige stortalent skifter til de hollandske mestre fra Amsterdam.

la2AaB-direktør Lynge Jakobsen udtaler:

- Selvom mange klubber i den seneste tid har vist stor interesse for Lucas, så ønskede vi som udgangspunkt  ikke at sælge ham allerede nu, men Ajax er kommet med et tilfredsstillende tilbud, hvor den samlede økonomi endda forbedres væsentligt, såfremt Lucas udvikler sig i Ajax, som vi tror, han gør.

- Siden vi solgte Jesper Grønkjær har vi desuden haft et glimrende forhold til Ajax, og det har også været vigtigt for os, at Lucas kom til en klub, hvor han vil kunne fortsætte sin imponerende udvikling, konstaterer Lynge Jakobsen og tilføjer:

- Salget af Lucas er en understregning af AaB’s dygtige talentarbejde og unikke samarbejde med adskillige nordjyske klubber, og der er mange gode grunde til at være stolte i dag, ligesom vi naturligvis ønsker Lucas al mulig held og lykke i Holland.

For Lucas Andersen, der kom til AaB fra Aalborg Freja som ti-årig, er der tale om et drømmescenarie:

- Ajax er en ønskeklub at komme til for en ung spiller, så det er klart, at det her er en fantastisk mulighed for mig.

- Omvendt er jeg også lidt trist over at forlade AaB. Det er gået utroligt stærkt, siden jeg fik min drøm opfyldt om at debutere på AaB’s førstehold, og både holdkammerater og trænere har gjort det nemt for mig at falde til i truppen, siger Lucas Andersen, der også ønsker at sende en særlig tak til AaB’s supportere:

- Jeg har jo kunnet mærke fra første dag, at fansene kunne lide mig, og deres enorme opbakning har hjulpet både mig og holdkammeraterne til at få en endnu større selvtillid, og det har været fedt, konstaterer Lucas Andersen.   

Lucas Andersen opnåede 41 officielle kampe og tre scoringer for AaB’s bedste mandskab.

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

Tilmeld dig nyhedsbrevet
aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere