Første sæsonnederlag en kendsgerning

Første sæsonnederlag en kendsgerning

28. juli 2012 kl. 18:05, af Martin Stigaard Skammelsen

Trods overtag i boldbesiddelse måtte AaB lørdag eftermiddag se sig slået med 3-0 i Parken af FC København.

Udebane15, Thomas AugustinussenKent Nielsen havde lørdag givet genvalg til alle 11 startere fra sidste uges 2-1 sejr over Brøndby.

En chancefattig første halvleg blev indledt med begge hold skiftevis på bolden, dog med værterne pressende højt på Kent Nielsens mandskab. Et raid ned af AaB’s venstrekant gav efter fire minutter plads centralt til Christian Grindheim, der fra kanten af feltet sendte bolden over AaB-målet.

AaB’erne viste dog mod i boldbesiddelse og lod sig ikke stresse, hvilket i opgørets indledende fase gav flere tilløb til muligheder.

Heldet var dog med AaB efter 11 minutter, da Bryan Oviedo oversprintede Kasper Kusk og serverede bolden for fødderne af César Santin, som fra to meters penge fik puffet bolden forbi den fjerneste stolpe.

Det blev indledningen til en periode med FCK-overtag, hvor angrebene især blev forsøgt via AaB’s venstrekant.

AaB kom atter godt på bolden efter tyve minutters spil, og et fikst træk af Nicklas Helenius i FCK-feltet kunne med en bedre afslutning have givet nordjysk føring efter 26 minutter, inden Thomas Augustinussen på den halve time sendte et halvforkølet skud forbi mål.

Alt tydede på at 0-0 også skulle være facit ved pausen, men få minutter før pausen kunne Andreas Cornelius udnytte en ripost fra Nicolai Larsen til fra nært hold at sparke FCK i front.

Anden halvleg fortsatte hvor første slap, med begge hold søgende chancer gennem spil langs jorden og hurtige omstillinger.

Kent Nielsens mandskab var naturligt nok tvunget længere frem ad banen, hvilket mere spillerum til hjemmeholdet i kontrafasen.

Udebane4, Kenneth EmilAnders Due fik prikket en halv mulighed forbi mål efter 51 minutter, inden Bryan Oviedo i modsatte ende testede Nicolai Larsen på et direkte frispark. En efterfølgende AaB-kontra gav en tre-mod-tre mulighed, hvor Kasper Kusk fik afsluttet lige på Johan Wiland i hjemmeholdets mål, mens Christian Bolaños afrundede en FCK-omstilling med at sparke langt forbi mål.

På den hele time viste værterne dog stor kynisme og César Santin kunne tæt under mål afslutte en hurtig omstilling med at prikket bolden op i nettaget bag Nicolai Larsen.

Kort efter kom Jeppe Curth på banen for Lucas Andersen, men AaB fik ikke for alvor etableret et pres i kampen slutfase.

Nicklas Helenius’ afslutning på en løs bold fra kanten af det lille felt, samt Henrik Dalsgaards skud fra distancen i slutminutterne var det tætteste man kom på scoring i opgøret.

I stedet lukkede og slukkede Mustafa Abdellaoue med scoring til 3-0 for FCK i kampens overtid.

AaB er dermed fortsat noteret for fire point i Superligaen i sæsonen 2012/2013 inden det om en uge gælder opgøret mod mestrene fra FC Nordsjælland på Nordjyske Arena.

 

Match facts Superligaen

FC København-AaB 3-0 (1-0)

1-0 41. minut Andreas Cornelius
2-0 60. minut César Santin
3-0 93. minut Mustafa Abdellaoue

Advarsler:

FC København: Ingen

AaB: Kennet Emil Petersen (52. minut),

 

FC København: Johan Wiland, Lars Jacobsen, Kris Stadsgaard, Ragnar Sigurdsson, Bryan Oviedo, Christian Bolaños (80. Pierre Bengtsson), Christian Grindheim, Thomas Kristensen, Nicolai Jørgensen (63. minut Martin Vingaard), Andreas Cornelius (69. Mustafa Abdellaoue), César Santin

AaB: Nicolai Larsen, Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Lasse Nielsen, Jakob Ahlmann, Kasper Kusk (77. minut Patrick Kristensen), Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Anders Due (81. Mathias Wichmann), Lucas Andersen (66. Jeppe Curth), Nicklas Helenius

Dommer: Henrik Nystrup Kragh

9.571 tilskuere i Parken

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere