Fortjent AaB-sejr i Randers

Fortjent AaB-sejr i Randers

28. juni 2012 kl. 19:44, af Brian Andersen

Kasper Kusk og Jeppe Curth kom på måltavlen, da Randers FC torsdag eftermiddag blev slået 2-0.

Den første af tre testkampe fik dermed et tilfredsstillende udfald med et AaB-mandskab som den dominerende part fra første fløjt på AutoC Park Randers.

rfc3Allerede i det femte minut gled Nicklas Helenius elegant alene igennem Randers-forsvaret, og afslutningen passerede også målmand David Ousted, men en forsvarer fik afværget på mållinien.

I to tilfælde var også Henrik Smedegaard en trussel efter glimrende angrebsopbygninger af AaB, som til gengæld gav en stor chance væk i det 20. minut, da den tidligere AaB’er Ronnie Schwartz slap alene igennem på en omstilling, men skudforsøget gik både over den fremstormende keeper Nicolai Larsen og overliggeren.

Bare to minutter senere måtte David Ousted redde fra Lucas Andersen i den modsatte ende, mens der igen var fare på færde for AaB efter 27 minutter, hvor Lasse Nielsen headede Johnny Thomsens nærgående flugter væk.

Mod slutningen af halvlegen kom Randers FC bedre med, og det var fire minutter efter pausen meget tæt på scoring, da Ronnie Schwartz løftede læderet på den fjerneste stolpe.

Bare minuttet senere opstod en kæmpe chance til AaB, da Kasper Kusk med en fornem frispilning sendte Rolf Toft helt fri, men skudforsøget gik fladt forbi den ene opstander.

I det 55. minut var der omsider bonus, da Henrik Smedegaard brød et Randers-angreb og sendte bolden videre til Jeppe Curth, der så Kasper Kusk i venstre side af straffesparksfeltet, hvorfra Kusk først tørrede sin direkte modstander, inden kuglen roligt blev sendt forbi David Ousted.

Ti minutter senere opstod en gigantisk chance til AaB, da Mathias Wichmann fik prikket Jeppe Curth blank, men her fik David Ousted afværget.

I stedet gjorde Jeppe Curth skaden god 16 minutter før tid, da AaB-angriberen med en glimrende aktion fik revet sig fri og efterfølgende køligt lagde læderet forbi værternes bageste skanse.

AaB kørte sejren hjem uden de store problemer, og næste testkamp spilles på onsdag, når Vejle Boldklub Kolding gæster Nordjyske Arena.

Matchfacts – testkamp
Randers FC-AaB  0-2 (0-0)
55. min 0-1 Kasper Kusk, 74. min 0-2 Jeppe Curth.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen (46: Carsten Christensen), Henrik Smedegaard (68: Henrik Dalsgaard), Kenneth Emil Petersen (46: Nicholas Gotfredsen), Lasse Nielsen, Jakob Ahlmann (71: Erik Picazo), Kasper Kusk, Rasmus Würtz (46: Thomas Augustinussen), Anders Due (46: Patrick Kristensen), Lucas Andersen (46: Mathias Wichmann), Jeppe Curth (86: Octavio Salazar), Nicklas Helenius (46: Rolf Toft).

Relaterede nyheder:

  • Click foto

AaB A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Telefon: +45 96 35 59 00
Fax: +45 96 35 59 10
Email: aab@aab-as.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 15.00

Tilmeld dig nyhedsbrevet
aabsport.dk bruger cookies til statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.  Luk | Læs mere