Vidste du - om AaB og FC Nordsjælland

1. august 2015 kl. 12:54

Vidste du således at…

- Det er Alka Superliga-kamp nr. 40 mellem FC Nordsjælland og AaB. Statistikken siger 15 sejre til AaB, 12 uafgjorte og 12 nederlag samt en målscore på 51-47 set med AaB’s øjne.

- AaB har vundet de to seneste Superligakampe mod FC Nordsjælland, begge med 1-0. Hvis det bliver til en tredje sejr, vil det være første gang siden september 2007-april 2008, at AaB vinder tre Superligakampe i træk mod FC Nordsjælland.

- AaB har ikke vundet sæsonens første Superligakamp mod FC Nordsjælland i de seneste fem sæsoner, hvor det er blevet til to uafgjorte og tre nederlag. Samtlige tre nederlag er pudsigt nok endt med 1-2.

- I de 39 tidligere kampe i Alka Superligaen mellem FC Nordsjælland og AaB har dommeren hidtil ikke været nødt til at trække det røde kort. Dommerne har dog været nødt til at dømme syv straffespark, hvoraf fem har været til AaB.

- AaB har vundet de to seneste Superliga-udekampe, og hvis det også bliver til en sejr over FC Nordsjælland, vil det være første gang i 15 måneder (april-maj 2014), at AaB vinder tre Superliga-udekampe i træk. Dengang indeholdt serien en sejr på 4-2 over FC Nordsjælland på Farum Park.

- AaB vil med tre point mod FC Nordsjælland have opnået syv point efter sæsonens tre første kampe i Alka Superligaen. En bedrift AaB har tangeret eller præsteret bedre otte gange tidligere, men kun to gange siden årtusindskiftet (2006/07 og 2011/12).

- Kasper Risgård kan med spilletid mod FC Nordsjælland opnå sin Superligakamp nr. 175 for AaB. Han vil i givet fald være den 15. spiller for AaB, der runder denne milepæl.

- AaB spiller sin 46. Superliga-udekamp på en mandag, hvilket er en tangering af rekorden, der pt. indehaves af AGF. To af de 45 tidligere udekampe på en mandag har været mod FC Nordsjælland, og begge er endt med en sejr til AaB på 1-0.

I-  den nuværende AaB-trup har Thomas Augustinussen (3), Anders K. Jacobsen (3), Nicklas Helenius (2), Rasmus Würtz (2), Kasper Pedersen (1), Kenneth Emil Petersen (1), Henrik Dalsgaard (1) og Kasper Risgård (1) alle tidligere scoret mod FC Nordsjælland.

- I de foreløbige 39 indbyrdes opgør i Alka Superligaen er der blevet scoret tre selvmål – to af AaB og et af FC Nordsjælland.

- Lars Søndergaard har tre gange tidligere stået over for trænerkollega Olafur Kristjansson med én sejr og to nederlag som resultat. Alle tre kampe var dog som træner for SønderjyskE, så det bliver hans første opgør som træner for AaB.

- Jens Maae dømmer sin Superligakamp nr. 55 og den 12. med deltagelse af AaB (7V-1U-3T). Han har dømt FC Nordsjælland mod AaB én gang tidligere i Superligaen, 27. oktober 2014, der endte med sejr på 1-0 til AaB på et selvmål i 90’.

- Det bliver fjerde DM-kamp, AaB spiller den 3. august. Det er imidlertid 12 år siden, at det sidst skete, og dengang endte det med en udesejr på 2-0 over AB med Thomas Augustinussen som angriber og nuværende sportsdirektør Allan Gaarde som første målscorer.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com)

'