AaB vil fortsætte de gode takter mod FC Nordsjælland

20. april 2012 kl. 13:45

RW_FCNAaB’s cheftræner Kent Nielsen ser således frem til ugens anden Superliga-kamp:

- Vi føler selv vi leverede en god præstation i Aarhus, i en kamp hvor vi kunne have fået mere med hjem. Det tager dog ikke noget fra præstationen og vi fik point på et svært sted at spille.

- Derfor glæder vi os også til at tage i mod FC Nordsjælland, der vel er blandt de mest boldsikre hold i Superligaen, og som i mange år har arbejdet målrettet mod at nå de mange gode resultater vi ser i dag.

- Vores to indbyrdes kampe i denne sæson har været meget tætte, og det gør, at vi har troen på, at vi lørdag kan få et godt resultat.

- Vi har i den seneste periode været igennem en stor udskiftning som følge af skader og karantæner, men det lysner for os nu og vi håber derved at få mere stabilitet omkring holdet.

- Kan vi fastholde vores takter fra de seneste to kampe, bliver det et teknisk flot og spændende opgør der venter, afslutter cheftræner Kent Nielsen, der til lørdagens opgør har udtaget følgende 19-mands trup:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4. Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 10 Jeppe Curth, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 15. Pól Jóhannus Justinussen, 18 Lucas Andersen, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Nicholas Gotfredsen, 22 Carsten Christensen, 23 Nicolaj Thomsen, 26 Jakob Ahlmann, 29 Rolf Toft, 30 Kayke og 33 Kasper Kusk.

Thomas Augustinussen er i karantæne til opgøret, mens Kasper Bøgelund fortsat er ukampdygtig på grund af problemer med lysken.

'