AaB-supporter jubilerede

20. marts 2012 kl. 10:43

Den inkarnerede fan kunne således runde et skarpt hjørne mandag aften i Herfølge, da det var AaB-kamp nummer 250 i træk han overværede – en imponerende stime.

- Det er naturligvis gældende kampe, det vil sige Superliga, pokal og europæiske kampe der er tale om, forklarer Lars Thomsen, der er på plads ligegyldig om AaB spiller i Sarajevo, Brønshøj eller Randers.

De mange kampe har således bragt et hav af forskellige oplevelser med sig.

- De tre udekampe i Champions League var specielle på hver deres måde, men den største oplevelse var nok kvalifikationskampen til Europa League i Sarajevo i 2009. At køre igennem de sønderbombede forstæder til byen for så at opleve et centrum med masser af indkøbscentre og luksus, det var en stor kontrast, lyder det videre fra Lars Thomsen, hvis længste tur afstandsmæssigt var 3-1 sejren over Deportivo la Coruña i Spanien i foråret 2009, mens den tidsmæssigt længste tur var til førnævnte opgør Sarajevo.

- Turen derned varede 36 timer og hjemad tog det 42 timer, så det var ikke lige noget man gjorde på én dag, lyder det fra den trofaste fan, der har forhåbningerne til de næste 250 kampe er klar.

- Det er klart, at når man har besøgt Herfølge Stadion for femte gang er det ikke så spændende mere, så forhåbentlig er vi dygtige nok til igen at kvalificere os til nogle europæiske kampe, så der igen bliver mulighed for at komme udenfor landets grænser, afrunder Lars Thomsen. 

'