AaB og Anders Due forlænger samarbejdet

13. juli 2011 kl. 10:10

Anders Due1Dermed fortsætter Anders Due i AaB, hvortil han kom i foråret 2008 fra hollandske Vitesse Arnhem. Den nye kontrakt mellem parterne løber frem til 30. juni 2013. 

- Vi kender jo Anders Due og er rigtig glade for at det lykkedes os at forlænge samarbejdet for yderligere to år, samt at vi dermed har en løsning på venstrekanten de næste par sæsoner, hvilket har været vigtigt for os.
I forhandlingerne er Due gået langt for at vise han gerne ville blive i AaB, hvilket vi naturligvis værdsætter, udtaler sportsdirektør Lynge Jakobsen.

- Det er selvfølgelig dejligt at vi er nået til enighed, og det har betydet meget for mig at få en ny aftale på plads. Jeg har mærket efter hvad der er vigtigt, og der er ingen tvivl om at jeg er rigtig glad for både klubben og byen, så det har naturligvis også spillet ind i mine overvejelser, lyder det fra Anders Due.

Anders Due er foreløbig noteret for 103 kampe og 13 mål i AaB-trøjen.

'